Spørg Videnskaben

Kan man dø af grin?
Kan man dø af grin?

Har du et spørgsmål til "Spørg Videnskaben"? Så stil det her!

Seneste nyheder på mail

Få vores nyheder via RSS-feeds

Få vores nyheder via facebook

Videnskab.dk på twitter

Videnskab.dk på youtube

Partnere

Sponsorer:

Mediepartnere:

Samarbejdspartnere:

Skimmelsvamp producerer biodiesel

4. november 2008 kl. 10:08

En svamp, der kan konvertere plante-affald til diesel, gør det muligt at generere biobrændsel uden at skulle ofre dyrebare fødevarer.


  
Nye laboratorieforsøg viser, ay en skimmelsvamp, der lever i bladene på træsorten Eucryphia cordifolia, producerer biodiesel. (Foto: colourbox) 


Forskere fra Montana State University i Bozeman, USA, har opdaget, at skimmelsvampen Gliocladium roseum producerer diesel på dampform, der er meget lettere at udvinde, rense og opbevare, end almindelig flydende bioethanol og diesel. 

Opdagelsen giver forskerne håb om, at skimmelsvampen på længere sigt vil kunne revolutionere brændstof-produktionen, så den nuværende brug af diesel og bioethanol erstattes af skimmelsvampes biodiesel.

Analyser af skimmelsvampens diesel viser, at dampen er rig på kulbrinte, som også findes i store mængder i almindelig diesel. Derudover indeholder svampens biodiesel letvægts-alkoholer og -estere, der tilsammen har en meget renere og effektiv forbrænding end almindelig diesel.

Det høje indhold af ren kulbrinte betyder, at, at svampenes biodiesel forbrænder meget bedre og mere effektivt end bioethanol, der produceres fra eksempelvis sukkerrør - de indeholder nemlig iltatomer og har derfor også en lavere energitæthed end kulbrinte.

Dieseldampene bruges som våben

Skimmelsvampen lever i blade fra træarten Eucryphia cordifolia, som vokser i Patagonien. Den gemmer sig i de mikroskopiske små hulrum mellem bladenes celler og producerer formentlig diesel-dampen for at dræbe andre skimmelsvampe, der også gerne vil have en bid af kagen.

Fundet kommer som en stor overraskelse, og i en videnskabelig artikel i det videnskabelige tidsskrift Microbiology udtaler forskerne, at »denne svamp tilsyneladende er den eneste levende organisme på Jordens overflade, der gør dette. Vores gæt er, at denne biodiesel i sig selv vil være tilstrækkeligt til at kunne få en maskine til at køre.«

Tapper cellulose for energi

Skimmelsvampen har vist sig at kunne vokse på cellulose, som indeholder store mængder af kulbrinte.

Cellulose er ét af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i naturen og findes i træer og planter, men er meget svært at nedbryde, og derfor går størstedelen af den energi, der er lagret i cellulosen, tabt ved fordøjelse eller under forbrænding. Men ved at lade skimmelsvampen vokse på cellulose er det lykkedes forskerne at få svampene til at producere biodiesel ud fra den energi, som cellulosen indeholder. 

Forskerne mener derfor, at skimmelsvampene har et stort potentiale til produktion af biodiesel, uden at det er nødvendigt at ofre store mængder fødevarer. Mange politikere og forskere er kritiske overfor brugen af biobrændsler, fordi det er nødvendigt at ofre fødevarer for at kunne producere det. Det er et problem i en verden, hvor  der stadig er store problemer med hungersnød i mange lande.

Links

Artikel i det videnskabelige tidsskrift Microbiology:
The production of myco-diesel hydrocarbons and their derivatives by the endophytic fungus Gliocladium roseum


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Har du en kommentar til denne artikel? Der er 1 kommentar!
 
Af: Søren Rosendal Jensen 4. november 2008 kl. 13:52
Du skriver: "Cellulose er ét af de mest almindeligt forekommende organiske stoffer i naturen og findes i træer og planter, men er meget svært at nedbryde, og derfor går størstedelen af den energi, der er lagret i cellulosen, tabt ved fordøjelse eller under forbrænding" Det er ikke rigtigt - cellulose er særdeles let nedbrydeligt for en masse forskellige mikrorganismer. Der er for exempel dem, der lever i køernes og termitternes maver. - Søren
Upassende indlæg
Vurder indlæg
+1
-2

Log ind

For at kunne kommentere på artikler på skal du være logget på som bruger af videnskab.dk
Opret ny bruger eller få tilsendt adgangskode

Angiv venligst e-mail og adgangskode

e-mail: Adgangskode:

Seneste nyheder

RELATERET


Emneord:

Vidste du: Hovedpine

Vidste du: Hovedpine

Studier og undersøgelser har vist, at vi har lige så meget migræne, som før computeren og tastaturet blev fast inventar i vores hverdag.

Læs: Ti myter om hovedpine og migræne

Kvinder hader fodbold

Kvinder hader fodbold