En videnskabsbaby fylder et halvt år

 

Videnskab.dk fylder i dag seks måneder. Her leger babyen med en fremtidig del af målgruppen; en større baby på ni måneder. (Foto: Thomas Hoffmann)

»Videnskab.dk er nået forfærdelig langt på et halvt år. Det er gået, som vi drømte om, og det er meget glædeligt.«

Ordene kommer fra Annette Winkel Schwarz, der om nogen er videnskab.dk's jordemoder.

Tanken om et website, der skulle gøre dansk forskning synlig for især landets unge kommer godt nok fra en tænketank under Videnskabsministeriet. Men siden tankerne blev tænkt i 2004 havde ingen samlet tråden op, og ideen var tæt på dødfødt, da udviklingsdirektør Annette Winkel Schwarz og hendes stab på Danmarks Tekniske Universitet trådte til og fik barnet til verden.

»Det kom bag på mig, at Danmark bruger mange penge på forskning, og så kunne man ikke finde ud af at bruge en slat på dem, som vi gerne vil gøre interesserede i forskning, og som skal synes, det er sjovt,« lyder det fra Annette Winkel Schwarz.

»Det var meget underligt, for selvfølgelig er det en god idé at stille børn og unges nysgerrighed på en fin måde og at vise fru Hansen, at hendes skattekroner bliver brugt til noget ordentligt,« siger hun.

Uvidenskabeligt plagiat
Videnskab.dk blev første gang sendt ud på nettet 21. april 2008 - for præcis seks måneder siden. Det første halve leveår er på mange måder gået som en drøm, men det har især i begyndelsen budt på meget andet end lyserøde skyer og lystigt violinspil.

Rundt omkring på videnskab.dk, på andre sites og på blogs har kritiske røster til tider tordnet mod det lille barn og givet det en karakteristik, der kan koges ned til noget i retning af 'uvidenskabeligt plagiat, der halser efter med nyhederne'.

VIDENSKAB.DK

Videnskab.dk er et nyhedsmedie, der konkurrerer om at komme først med nyhederne, ligesom man kender det fra dagbladene og deres hjemmesider. Den uafhængige redaktion består af fem faste journalister. Hertil kommer en håndfuld freelancere. Videnskab.dk får penge over finansloven og holder til på Danmarks Tekniske Universitet i Lyngby, men skifter formentlig snart lokalitet for at understrege den redaktionelle uafhængighed.

Prygl for pop
Pryglene er blandt andet kommmet fra den ivrige debattør John Ståhle, som ofte bidrager med skarpe kommentarer og rettelser i kommentarfeltet under artiklerne.

»I havde en noget blandet start,« vurderer han.

»Det er altid vanskeligt at finde sin stil og den rigtige linje, og årsagen til pryglene var, at I efter min mening var lidt for langt ude i forbindelse med nogle emner, som fik en populariseret og poppet behandling uden en videnskabeligt kritisk opfølgning. Men der er sket en betydelig, positiv udvikling, hvor I har fået styr på emnerne og deres behandling, så 'videnskab'.dk er blevet en korrekt betegnelse,« mener John Ståhle.

Mængden af besøg på videnskab.dk viser, at også andre danskere efterhånden har taget sitet til sig. I den seneste måned har knap 50.000 mennesker været forbi og set på i alt 200.000 sider.

Begejstrede læsere
Statistikken bliver støttet af positive mails, der af og til løber ind i mailboksen. Én af de tilfredse brugere er 40-årige Anne Mølgaard, der til daglig forsker på Kemisk Institut på Københavns Universitet.

»Jeg synes, sitet rammer et niveau, hvor det er nemt at forstå, uden at det bliver så forsimplet, at det bliver uinteressant for fagfolk. Emnerne er spændende og aktuelle, og designet er lækkert, overskueligt og troværdigt,« siger Anne Mølgaard - og fortsætter:

»Det er rigtig godt, at læseren involveres direkte ved, at man kan stille spørgsmål og få svar fra forskere, der ved, hvad de snakker om, og artiklerne er velskrevne uden smuttere med stave- eller sproglige fejl, og det øger troværdigheden. Så jeg er meget begejstret,« lyder det fra Anne Mølgaard, som også bruger artiklerne til at snakke videnskab med sine 5-10 år gamle børn over aftensmaden.

VIDENSKAB.DK I ANDRE MEDIER

I det første halve år er historier fra videnskab.dk blevet citeret 450 gange i andre medier alene på tryk eller på internettet. Hertil kommer historier citeret i radio og tv.

For lidt leg
Hvis man spørger jordemoder Annette Winkel Schwarz, har fødselsdagsbarnet stadig ét stort problem. Det er nemlig endnu ikke lykkes for den videnskabelige baby at finde vej ind i hjerterne hos dem, der handler allermest om; unge danskere på mellem 15 og 24 år.

»Det er lidt pudsigt, at man har et højt ambitionsniveau, og alligevel er den primære besøgsgruppe veluddannede mænd på mellem 30 og 50 år. Jeg bliver på den ene side glad, når jeg ser niveauet på sitet, men omvendt spørger mig selv, hvad der skal til for de 16-årige. Mangler der noget dér? Er sitet for lidt legende?« spekulerer Annette Winkel Schwarz.

Kun til opgaver
Videnskab.dk søger et hurtigt svar hos én af landets gymnasieelever. 17-årige Ida Ebdrup får drejet armen om og bliver tvunget til at forholde sig til et site, som hun normalt ikke ville gå ind på.

»Det er nemt tilgængeligt, og sproget er forståeligt. Men jeg vil nok mest bruge det til at finde information til en opgave. Jeg tror ikke, jeg vil bruge det i min fritid, selvom I lagde mere video og sådan noget på, for det er lidt tungt,« mener Ida, der især bruger sin tid på nettet på sites som YouTube og Facebook.

Samarbejde rammer skævt
Ida havde aldrig hørt om videnskab.dk, før hendes storebror Niels startede i praktik som journalist. Og den melding overrasker på ingen måde Ole Nørskov.

Ole Nørskov er chefredaktør for netmediet MediaWatch, som følger udviklingen inden for mediebranchen tæt. Han hæfter sig især ved, at sitets samarbejdspartnere er universiteter og etablerede medier. Og den vej bliver man aldrig kendt hos de unge, mener han.

»Hvis I kommer ud på de store mediesites er det ikke så mærkeligt, at I får fat i sådan nogen som mig, der sidder foran skærmen hele dagen og søger nyheder. Hvis man vil op på en stor andel af yngre brugere, skal I gå helt andre veje og samarbejde med Freeway-sites ved for eksempel at ligge på Arto, hvor de unge rent faktisk kommer. Unge i den aldersgruppe er ikke overrepræsenteret på nyhedssites, men på Facebook og i andre sociale netværk,« konstaterer Ole Nørskov, der i øvrigt er 41 år gammel.

Lys fremtid
Ole Nørskov er alligevel fuld af fortrøstning, når det kommer til videnskab.dk's fremtid.

»Rundt omkring på de brede sites er der forskning, men det er mest noget med flyvende køer; meget kulørte og dårligt underbyggede ting. Der er helt klart en langt større læserinteresse i markedet, og der står en ladeport åben for jer, fordi ingen andre rigtigt har satset på det her område. Set i det lys vil jeg være overrasket, hvis ikke videnskab.dk vil vokse markant,« siger Ole Nørskov.

Særdeles tilfredsstillende
På videnskab.dk anerkender chefredaktør Vibeke Hjortlund, at sitet kan og skal komme længere ud over rampen og suse ind på lystavlen hos de unge. Hun påpeger, at gymnasielærere og biblioteker hjælper med at få budskabet ud, men mener i øvrigt, at problemet ikke er alarmerende stort.

UNGE LÆSERE

20 procent af videnskab.dk's læsere er under 24 år. Det skal ses i forhold til, at 27 procent af landets internetbrugere er under 24 år.

»Jeg tror, at vores relativt højere andel af lidt ældre læsere skyldes, at vi har mange forskere og andre universitetsfolk med, fordi især de har nået at høre om os på nuværende tidspunkt. Videnskab.dk har fået en flyvende start, og det er særdeles tilfredsstillende, for hele holdet har knoklet på for at skabe de gode resultater på rekordtid. Og vi skal nok komme efter de unge,« lover Vibeke Hjortlund.

 

 

 

Links

Annette Winkel Schwarz' profil (Kvinfo) Om videnskab.dk (Forsknings- og Innovationsstyrelsen) Videnskab.dk på Facebook Mere om tænketankene bag videnskab.dk: Rapporten 'Forsk og fortæl' om formidling af forskningens betydning for samfundet, lavet af »Antorini-udvalget« Rapporten 'Vild med viden' om forskningskommunikation til børn og unge Læs også på videnskab.dk: Om videnskab.dk Hele interviewet med Annette Winkel Schwarz: »Vi laver det alligevel«