I dag åbner tv-værten Puk Elgaard og håndboldspilleren Lars Christiansen dørene til Dansk Naturvidenskabs-festival. I den kommende uge skal underholdende foredrag, kemishows og et masseeksperiment med ikke mindre end 1.000 deltagende skoleklasser stimulere børn og unges interesse for de naturvidenskabelige fag.
Men når det gælder pigerne, kan det være skønne spildte kræfter. De vælger ikke en naturvidenskabelig uddannelse ud fra, hvad de oplever som interessant. Pigerne vælger det, de føler, de er gode til – og det er som regel ikke naturvidenskab.
Det konkluderer den amerikanske psykolog, ph.d. Nadya Fouad fra University of Wisconsin i Milwaukee, USA. Hun har netop afsluttet et treårigt studium for at finde svaret på, hvorfor pigerne siver væk fra de naturvidenskabelige fag op gennem uddannelsessystemet.
Piger skal have mere tillid
De seneste mange års tiltag har været baseret på, at nøglen til at få pigerne til at vælge naturvidenskab var at gøre det interessant. Men ifølge Nadya Fouad har vi grebet det helt forkert an. På baggrund af det netop afsluttede forskningsprojekt, konkluderer hun, at det gælder om at få pigerne til at føle, at de er gode til de naturvidenskabelige fag.
»Forholdet mellem selvtillid og interesse er meget tæt, men i omvendt rækkefølge. Hvis de føler, de er gode til det, bliver de også interesserede,« siger Nadya Fouad, og uddyber:
»Piger undgår bevidst naturvidenskabelige fag, fordi de føler, de ikke har talent for det. Men store undersøgelser viser, at der for eksempel ikke er nogen forskelle på, hvordan piger og drenge klarer sig i matematik. Så vi er nødt til at gribe ind og give pigerne mere tillid til, at de er gode til naturvidenskabelige fag.«
Blandt andet viste Nadya Fouads forskning, at fordommen, at drenge er bedre en piger til naturvidenskab, smitter af på lærernes forventninger. De forventer ganske simpelt mere fra drengene end pigerne. Og derfor præsterer drengene også bedre resultater, end pigerne.
Danmark og Japan mest skæve
Den skæve kønsfordeling på de naturvidenskabelige fag ses ekstra tydeligt i Danmark. Sammen med Japan gør Danmark sig særlig bemærket i de internationale statistikker med en voldsom overvægt af mænd inden for naturvidenskaben.
Jan Sølberg er medforfatter til den danske del af den internationale ROSE-undersøgelse, der tidligere har forsøgt at afdække, hvad henholdsvis piger og drenge interesserer sig for i de naturvidenskabelige fag. Han kan nikke genkendende til, at få piger søger ind på de naturvidenskabelige uddannelser, men er alligevel optimistisk. Det går den rigtige vej:
»Der er ved at ske et generationsskifte af naturfagslærerne, specielt fysik og kemi. Her vil der de næste par år komme nye lærere til, som vil vide at tilrettelægge undervisning, så den også tiltaler pigerne,« siger Jan Sølberg, der er adjunkt på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) ved Aarhus Universitet.
Gamle traditioner dør langsomt
En anden DPU-forsker, lektor i naturfagsdidaktik Helene Sørensen, er mere tilbageholdende i sin optimisme.
»Der er vedholdende traditioner inden for alle fag, også naturfag, i folkeskolen, som opretholdes i seminariesystemet. Og disse undervisningstraditioner kan gøre det svært at få pigerne til at engagere sig i faget,« siger hun.
Helene Sørensen påpeger, at der er store forskelle på piger og drenges interesse i naturvidenskabelige fag. Hvor mange drenge har en
indre
interesse, hvilket vil sige, at de er forudindtaget i naturvidenskabelige fag, så skal pigernes interesse fanges i situationen. Og det er her, at de vedholdende traditioner ikke hjælper pigerne på vej.
»Som lærer skal man arbejde meget bevidst med både den indre interesse og interessen i situationen. På denne måde kan man fange både pigerne og drengenes opmærksomhed,« siger hun.
Det at være god til noget afføder interessen, og det kan Helene Sørensen godt nikke genkendende til.
I rige lande som Danmark har vi den luksus, at vi kan undlade at interessere os for naturvidenskab, vi kan godt generere overskud og velstand ved at interessere os for kultur
Lektor Helene Sørensen
»Jeg er ofte stødt på piger, som fortæller mig at de får høje karakterer i eksempelvis fysik, men de forstår det ikke. Drenge derimod giver ikke udtryk for samme tvivl. Her er det vigtigt at naturvidenskaben anskueliggøres for dem, og at give dem positiv feed-back på deres faglighed. Forklare dem, hvad de er gode til og hvorfor.«
Kultur er luksus
I den internationale ROSE-undersøgelse har man vist, at interessen for naturvidenskab er omvendt proportional med bruttonationalproduktet.
»I rige lande som Danmark har vi den luksus, at vi kan undlade at interessere os for naturvidenskab. Vi kan godt generere overskud og velstand ved at interessere os for kultur for eksempel. Men hvis man har været så heldig at få en skoleuddannelse og længerevarende uddannelse, og desuden er pige i et land som Ghana, så skal de muligheder omsættes til noget, hvor man kan hjælpe sin familie og sit land, og det sker lettest inden for de naturvidenskabelige fagområder,« siger Helene Sørensen.
Kønsopdelt undervisning er ikke vejen frem
Der er flere skoler, som har forsøgt sig med at dele eleverne op i rene pigegrupper og drengegrupper for at give pigerne mulighed for at komme mere på banen. Men Helene Sørensen er ikke en ukritisk fortaler for den slags undervisning.
»Jeg mener, man skal være meget bevidst om, hvordan man underviser, og hvorfor man kønsopdeler undervisningen. Hvis vi ikke forventer de samme resultater af pigerne som af drengene, risikerer vi blot at understøtte gamle stereotyper. Jeg er eksempelvis stødt på, at i en klasse blev pigerne og drengene skilt ad, og de skulle bygge el-huse. Opgaven lød på at lave elektriske kredsløb i et modelhus, de byggede. Her sad pigegrupperne og pyntede husene, mens drengegrupper lavede elektriske kredsløb. Det nytter jo ikke noget,« siger hun.
